FORSIDE - CHATRUM - LØS CHATPROBLEM
Søg efter:    
Navigation
OM ASYLRET
HVAD MENER VI
IN ENGLISH
PÅ ARABISK
SIDSTE NYHED
TVANGSUDVISNINGER
ASYLSAGER
ASYLRET/FACEBOOK
KONVENTIONER
ARTIKLER
FOTOGALLERI
KONTAKT OS
Nyeste artikler
LOVEN
Besøgende
Gæster online: 1
Ingen brugere online

Antal brugere: 236
Nyeste bruger: Morten
Sult for Asyl

Meddelelse fra Asylret d.19, september kl. 23.45
Syrisk-kurdisk sultestrejkende indlagt på Rigshospitalets Traumecenter.
Efter 6 døgns sultestrejke blev den første af de 30 syriske kurdere der sultestrejker på Christiansborg Slotsplads i dag indlagt på Rigshospitalets Traumecenter, da han i dag ved 19.30 tiden kastede blod op. Aktivisternes læger vurderede derfor, at det var bedst, at han blev indlagt. Først nægtede han at indvillige i et drop, men Asylret fik ham overtalt.
De sultestrejkende aktionerer i protest mod tvangsudsendelse til Grækenland og Syrien det vil i realiteten sige til Syrien, hvor kurdere i vid udstrækning har status som anden og tredje klasses borgere. Som sådanne er de fx forment adgang til videregående uddannelser og kan ikke retsgyldigt indgå ægteskab med syriske statsborgere. Når de danske myndigheder kun har stoppet de planlagte tvangsudvisninger til Grækenland efter påbud fra EU og når udvisningsministeren - åh nej, vi mener integrations ministeren - fastholder at de syriske kurdere ikke må få deres sag genoptaget i Danmark, skønt Grækenlands asylsystem ligger i ruiner, diskriminerer det officielle Danmark i virkeligheden de syriske kurdere lige så nådesløst som Syrien. Mange af de sultestrejkende har været udsat for barsk tortur og forfølgelse fordi de har kæmpet en modig kamp for anerkendelse af deres kurdiske nationalitet, sprog og kultur. 

Asylret håber at de danske myndigheder kommer til besindelse inden der indlægges flere sultestrejkende på Traumecentret; i øvrigt er det for Asylret uforståeligt, at medierne kun i meget ringe grad interesserer sig for, at mennesker tvinges til at sætte deres liv på spil i et sidste desperat håb om at blive hørt.

Asylret, Johanna Haas, Karl Aage Jacobsen, Said Parvin
Kontakt: 71 45 36 13
www.asylret.dk






Pressemeddelelse fra sultestrejke Syriske kurder d. 17 september  kl. 18
Kurdere sultestrejker på 4. døgn
30 kurdere fra Syrien sultestrejker nu på 4. døgn på Christiansborg Slotsplads. Mange i gruppen kan fortælle om mishandling og tortur under det syriske regime.
I et telt på Christiansborg Slotsplads har 20 kurdere fra Syrien nu sultestrejket siden tirsdag den 14. september. Gruppen sultestrejker for at stoppe de tvangsudvisninger, som de danske myndigheder vil gennemføre, og for at få genoptaget deres sager.
”Vi fortsætter sultestrejken, indtil vi er blevet hørt”, siger Kak Ibo, der er talsmand for kurderne. ”Hvis vi bliver udvist til Syrien, vil vi alle blive mødt af forfølgelse og fængsling, så derfor har vi ikke anden mulighed, end at forsøge at råbe Danmark op nu”.
En stor del af de sultestrejkende kurdere har tidligere oplevet Syriens undertrykkelse af den kurdiske minoritet på allernærmeste hold.
”Det er omkring 2 ud af 3 af de syriske kurdere, der direkte har oplevet mishandling og tortur i Syrien”, fortæller Said Parvin, der hjælper kurderne under sultestrejken. ”I teltet kan de fortælle om grusomme metoder. De er blevet tævet med knipler og tykke kabler, udsat for ophængning og trusler mod deres familier. Det er nogle virkeligt barske ting, og det er ufatteligt, at den danske regering vil sende mennesker tilbage til sådanne forhold”.
Flere af kurderne står til i første omgang at blive udvist til Grækenland, fordi det var dertil, de i første omgang flygtede.
”Grækenland er, som medierne også har beskrevet det i denne uge, på ingen måde et acceptabelt land at udvise mennesker til”, siger Said Parvin. ”Flygtningesituationen i Grækenland er totalt kollapset, og de kurdiske syrere græske myndigheder har ingen chance for at få den mindste form for rimelig behandling af deres asylansøgninger. Danmark kan ikke bruge en udvisning til Grækenland som undskyldning, og det er uforståeligt, at man overhovedet vil overveje muligheden samtidigt med, at der kører en sag ved den europæiske menneskerettighedsdomstol”.
Kurderne vil sultestrejke på Christiansborg Slotsplads foreløbigt frem til den 14. oktober.
sultestrejke@yahoo.dk




Sult for Asyl

En gruppe udvisningstruede kurdiske flygtninge fra Syrien indleder i dag en sultestrejke på Christiansborg Slotsplads.  Flygtningene frygter for deres liv, hvis de sendes tilbage til det syriske diktatur, og vil have stoppet udvisningerne og deres sager genoptaget.
Med udsigten til forfølgelse, fængsel, tortur og henrettelser under det syriske regime, har en gruppe syriske kurdere i dag valgt at indlede en sultestrejke i et sidste forsøg på at råbe de danske myndigheder op.
”Vi er i en desperat situation”, siger Anas, der er talsmand for kurderne. ”Danmark vil tvangsudvise os til et de værste diktaturer, hvor kurdere undertrykkes og betragtes som 3. rangs borgere uden nogen former for rettigheder. Syrien forfølger og mishandler os, også enkeltvis. Bare det, at vi en gang er flygtet fra landet, er nok til, at vi kan være sikre på fængsel og tortur, hvis Danmark sender os tilbage.”
Anas vil fra i dag tirsdag den 14. september kl. 12.00 sammen med de øvrige kurdere opholde sig i et telt på Christiansborg Slotsplads. Med sultestrejken appellerer kurderne til de danske myndigheder om at stoppe tvangsudvisningerne og genoptage sagerne.
”Vi ønsker ingen konflikt med Danmark, men vi kan ikke se andre muligheder, end at sætte vores helbred på spil for at råbe de ansvarlige op og beskytte vores familier og os selv”, siger Anas. ”Vi håber, at vores råb om hjælp også vil nå mange danskere og organisationer, og at de vil støtte os – her ved teltet eller på anden vis”.
Gruppen af kurdere står til at blive udvist enten direkte til Syrien eller over Grækenland, hvortil flere af flere af kurderne oprindeligt flygtede.
”Det er alle sager, der skal genoptages”, understreger Said Parvin, der har fulgt kurdernes sager og hjælper dem under aktionen. ”For den enkelte kurder gør det ingen forskel, om de flygtede til Danmark eller Grækenland, når de først er sendt tilbage til Syrien. Forfølgelsen vil være lige nådesløs. Og sådan som situationen i forvejen er for flygtninge i Grækenland, vil kurderne helt sikkert ende i Syrien”.
Kurderne har en række hjælpere tilknyttet, heriblandt læger og sygeplejersker, der vil tilse kurderne under sultestrejken.
Kurderne kan kontaktes på Christiansborg Slotsplads
sultestrejke@yahoo.dk
Indlogning
Brugernavn

Kodeord

 

Opret ny bruger?
Tilmeld

Fremsend mit glemte kodeord.
Danmark i krig